Renovering

Blev enig med mig selv om at jeepen trængte til en total renovering, så det gik jeg i gang oktober 2004 og blev færdig april 2005.

Alt på bilen blev sandblæst, fik masser af maling, og det er jo ikke så lille en omgang, bare stumper på jeepen er der ca. 270 af, (se foto) de skulle sandblæses, grundes tre gange, males med grøn to gange, så det ville sige at man har med ca. 1350 stumper at gøre, dertil kommer de støre dele, såsom fjeder, aksler, undervognen, skærme, karosse, hjelm, bagsmæk, ruderamme, kølegitter, sæder, styretøj, fælge og motor.

Sandblæseren havde jeg ikke, så den måtte jeg jo også lige lave, den blev lavet ud af en gammel printer-kasse (se foto) den kom til at virke helt fint, som blæsemiddel brugte jeg stål og aluminium granulat.

Til at holde karossen, lavede jeg et stativ, så jeg kunne dreje karossen (se foto) det gjorte arbejdet en del lettere, ikke bare det med at male den, men også ved monteringen af alt det der skal side på sådan en karosse, ikke mindst ledningsnettet var meget lettere at lave nu når jeg kunne dreje karossen rundt.

Farven var jo ikke bare lige så'en at få, jo en OD er let nok at få fat i, men min jeep skulle males i dansk bemaling anno 1946-49, så jeg forsøgte mig med flere maletyper, men fandt ikke noget der kunne klare de krav jeg har til det, kravene var at den skulle være let at male med, hurtig til at tørre samt at den skulle kunne klare at meles med, omkring en temperatur på 0-5 grader, den eneste jeg kunne finde var den OD som Niels Henning (Ribe) havde, men farven passede ikke mig, så den måtte ud til maleren for at blive tonet om, så den kom til at passe den Danske farve. alt i alt brugte jeg 20 liter grunder og 20 liter tonet OD til jeepen (nej man kan ikke male en jeep med 5 liter maling, som nogen påstår er nok til det)

Det er jo ikke nok bare at male jeepen op, den skulle også have nyt betræk på sæderne samt dække til forruden, sidespejl, "lad", køler, taske til kaleche som min kære moder syede for mig (stor tak til mor) ud af en gammel ruf fra M35 (lastbil) som jeg fik af en Amerikansk Kaptajn i 2001.

Dertil kom der også en ny kaleche, som jeg købte hos Tommy Riesing Nibe.

Alt i alt kom jeg ud med det jeg selv ville siger, et godt resultat. (se foto)

Jeg ville takke alle der har givet en hånd med under dette store projekt, uden jeres hjælp kunne det ikke lykkes mig at får den færdig på den korte tid. stor TAK til jer.

Jeg har været lidt heldig, da jeg købte de sorte plader til jeepen, den fik næsten det samme registrerings nummer som dens stel nummer, stel nummer er 47876 nummerpladen er U7876 på jeepen og på trailer er det U876.

pt er jeg i gang med at renover en motor, det er jo rart at have sådan en til at stå på hylden i værkstedet. 

Se flere billeder fra renoveringen her

mail: John "Blok" Kristiansen